Guide: Sådan gør du affaldssortering nemt i hverdagen

Affaldssortering lykkes, når løsningen passer til din hverdag og ikke omvendt. Pointen er enkel: placer de rigtige beholdere dér, hvor affaldet opstår, brug tydelige piktogrammer, og vælg få, logiske spande i køkkenet. Så flytter du detaljerne ud i bryggerset, hvor der er mere plads til at sortere. Den model minimerer fejl, lugt og rod, og den sparer tid.

I denne guide går vi trin for trin fra køkkenets underskab til bryggers og videre til udendørs beholdere. Undervejs får du konkrete anbefalinger til antal rum, literstørrelser, placering, piktogrammer og hygiejne plus korte svar på de mest forvekslede hverdagsting (pizzabakker, sort plast, spraydåser m.m.). Vi holder det praktisk: én beslutning ad gangen, klare tjeklister og standardmål, så du kan vælge rigtigt første gang.

Se udvalget til affaldssortering

Vælg din affaldssystem, så antal rum og liter passer til dine skraldespande

Det nemmeste er at sorteringen foregår i køkkenet, der hvor affaldet opstår. Vælg et underskabs-/skuffesystem og sammensæt rummene, så de spejler de affaldstyper, som din kommune henter i de udendørs skraldespande såsom madaffald, restaffald, glas og metal, pap/papir og tekstilaffald og plast, mad- og drikkekartoner. Når den indendørs sortering følger de udendørs beholdere én-til-én, så kan poserne eller spandene fra køkkenet gå direkte i den rigtige skraldespand, uden at du skal foretage en omhældning eller stå og finsortere ved skraldespanden.

Start med at afklare, hvilke affaldstyper du har udenfor, og hvor ofte de tømmes. Har du f.eks. brug for en til madaffald, restaffald, plast, mad og drikkekartoner samt papir, pap og tekstilaffald er et 3- eller 4-rums udtræk i et 60-cm skab typisk det mest praktiske. Madaffald og rest i mindre rum (15–30 L), og et større rum (30–40 L) til de tørre affaldstyper, der fylder mest. Vælg et fuldudtræk med låg (gerne soft-close), så åbning, poseskift og udtagning kan klares med én hånd. Hvis du har behov for poser, så hold posestørrelserne så ens som muligt, da det gør både indkøb og den daglig drift lettere. Placér systemet i skabet ved vasken så der er kortest vej fra skærebræt til spand.

Hvis køkkenet er meget smalt, kan du stadig gøre køkkenet til hovedstationen: Et kompakt 2–3-rums udtræk til madaffald og restaffald i underskabet, mens plast/metal og pap/papir samles i en sekundær løsning i bryggerset eller baggangen. Brug de samme piktogrammer og poser begge steder, så vanen er identisk og så poserne passer direkte i de udendørs skraldespande.

Vælg et affaldssystem til skabet, et til skuffen eller en kombination så det passer til dine behov og de muligheder der er i dit køkken.

Sådan opmåler du skabet eller skuffen

Åben skabet helt og mål inderbredden mellem siderne (ikke lågens lysning), den indre dybde fra forkant til bagvæg og den frie højde fra bund til undersiden af vask/skuffe. Notér også placeringen af rør fra vasken og opvaskemaskinen, da de ofte optager hjørneplads. Et klassisk skab i bredde 60 cm, kan typisk rumme 2×20–30 liter eller 3×15–20 liter i et udtræk. Smalle skabe kan bruge asymmetriske kurve (ét smalt + ét bredt rum) for at udnytte pladsen rundt om rørene.

Du kan også vælge et system til skuffen, hvor du skal sikre dig at højde og bredde passer sammen. Har du en sokkelskuffe, skal du sikre, at udtrækket ikke rammer forkanten ved fuld åbning.

Vælg den spand, der passer til hverdagen

Vælg en spand til madaffald og restaffald i 15–30 L så du får en hyppig tømning = mindre lugt, og giv tørre affaldstyper en spand på 30–40 L. Ved det tørre affald kan du undgå poser, hvis  det er muligt. Tjek de indre mål i skabet (bredde, dybde og frihøjde) og vælg asymmetriske indsatskurve, hvis der er vvsrør som optager noget af pladsen.

Når pladsen ikke rækker i køkkenskabet

Behold madaffald og restaffald i køkkenet (2–3 spande), og saml plast og glas/metal + pap/papir i bryggerset. Det vigtigste er, at køkkenet forbliver den primære sortering, så hverdagsaffaldet lander korrekt fra start.

Med den tilgang bliver køkkenet dit udgangspunkt. Rigtige affaldstyper fra start, poser der passer direkte i de udendørs skraldespande, og et flow der holder også på travle hverdage.

Udendørs skraldespande – placering, mærkning og faste rutiner

Kort fortalt: Udendørsbeholderne er endestationen. Jo bedre de er placeret, mærket og serviceret, desto renere bliver sorteringen og desto hurtigere går turen fra køkkenspand til skraldespand.

Start med placeringen. Stil beholderne på et fast jævnt underlag tæt på husets naturlige udgangsvej. Det er vigtigt at placeringen lever op til de krav, som din kommune stiller. Den korteste rute vinder germe over den mest ambitiøse plan. Kan du vælge, så placer de spande der bruges mest f.eks. mad og restaffald, tættest på døren. Sørg for at der er fri passage året rundt. Belysning ved skraldepladsen er også en fordel for dig og for dem der tømmer skraldespandene.

Mærkning fungerer bedst når den afspejler køkkenet. Brug samme piktogrammer, ord og farver på de udendørs beholderlåg som på dine indendørs spande. Det fjerner tvivl, når posen skal tømmes, især hvis det er børn og gæster der bærer skraldet ud. 

Planlæg efter tømmedage. Undersøg hvornår du får tømt dine skraldespande. Du kan tjekke tømmekalenderen i din kommune eller tilmelde dig sms service, så du får en sms dagen før en af dine spande tømmes. Alternativt kan du sætte en tilbagevendende kalenderpåmindelse aftenen før afhentning.

Tip: vælg et pænt og praktisk renovationsskjul

Start med at tælle dine beholdere og spandenes størrelse som typisk opgøres i liter typisk 120 eller 240 liter. Vælg et skjul, som er dimensioneret til 2, 3 eller 4 skraldespande, så alt står samlet og ser ryddeligt ud. Vælg et udtryk, der passer til huset, som f.eks. i træ, som giver et stilrent udseende eller et stålespalier, som kan beplantes, så skjuleren forsvinder i det grønne over tid. Stil løsningen på et fast og plant underlag så det er nemt at bruge og let tilgængeligt for skraldemanden.

Se udvalget af renovationsskjulere